Handicapledsagere til Støtte, Ledsagelse og Akuttilbud

Søg jobbet

Pædagogik
Pleje og sundhed
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være med til at gøre en forskel for københavnere med handicap?

Vores kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan trives, udfolde deres potentiale og leve det liv, de ønsker. Vi har fokus på, at borgerne i videst muligt omfang kan leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet, deltage i fællesskaber og mestre eget liv.

Vi søger nye handicapledsagere efter servicelovens § 97
Vi udvider nu vores korps af handicapledsagere og søger

  • en fast medarbejder på 30 timer om ugen
  • tilkaldevikarer

Som fast medarbejder forventes du at arbejde fem dage om ugen med tjeneste hver 2. lørdag og søndag. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet kl. 08-18.00. Du bliver en del af et mindre og engageret korps, som aktuelt består af otte handicapledsagere.

Om ledsagerordningen
Ledsagerordningen er et tilbud til borgere med et handicap, som på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene uden for hjemmet. Det kan eksempelvis være borgere med

  • svært bevægelseshandicap, herunder kørestolsbrugere
  • synshandicap
  • hjerneskade
  • udviklingshæmning

Et af hovedformålene med ledsagelsen er at give borgeren mulighed for at komme ud af hjemmet og deltage i aktiviteter og fællesskaber på egne præmisser.

Som ledsager henter du borgeren i hjemmet og følges med borgeren til forskellige aktiviteter uden for hjemmet. Du understøtter dermed borgerens mulighed for at leve et aktivt og selvstændigt liv. Opgaverne tilpasses den enkelte borgers funktionsnedsættelse, behov og ønsker. Det kan blandt andet indebære hjælp til praktiske forhold under ledsagelsen.

Dine primære arbejdsopgaver
Du kan eksempelvis komme til at ledsage borgere til

  • indkøb og gåture
  • besøg hos familie og venner
  • fritidsaktiviteter og sport
  • biograf- og teaterture
  • andre aktiviteter, som borgeren ønsker at deltage i

Det vigtigste er, at du kan være nærværende, fleksibel og skabe tryghed, samtidig med at du understøtter borgerens selvstændighed.

Vi søger dig, som

  • har lyst til at arbejde med mennesker med handicap
  • er imødekommende og god til at kommunikere
  • har en god fysik og psykisk overskud
  • er lydhør, fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
  • er rummelig og respektfuld over for borgernes forskellige kulturer, livsstile og ønsker
  • er fyldt 18 år

Du behøver ikke nødvendigvis have en sundheds- eller socialfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du har lyst til arbejdet, kan møde borgerne med respekt og kan tage ansvar for den enkelte ledsagelse.

Løn og ansættelse
Vi ansætter både en fast medarbejder på 30 timer om ugen og tilkaldevikarer. Som fast medarbejder forventes du at arbejde fem dage om ugen med tjeneste hver 2. lørdag og søndag. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet kl. 08-18.00. Du ansættes efter FOA's overenskomst for handicapledsagere. Vi indhenter udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelserne.

Læs mere eller kontakt os
Vores målgruppe er københavnere med varigt nedsat funktionsevne. Du kan læse mere om Socialforvaltningen på Københavns Kommunes hjemmeside. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: administrativ medarbejder Lærke Batting på 40 42 86 75 eller tilbudsleder Christine Pehrson på 21 66 47 04.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via link senest mandag den 28. september 2026